Baby på vej i Ringsted

Baby på vej er et tilbud, der skal give jer som forældre - og jeres nye baby - den bedste start på familielivet.

Baby på vej er et tilbud udviklet i et samarbejde mellem jordemødre, praktiserende læger og sundhedsplejersker i Ringsted Kommune.

Tilbuddets fokus er på den tidlige tilknytning mellem forældre og barn gennem graviditeten, for en særlig opmærksomhed på den periode kan nemlig have en livslang positiv effekt på barnets trivsel og udvikling. 

Læs mere om tilbuddet nedenfor.

Baby på vej

  • Hvem er Baby på vej henvendt til?

    Baby på vej henvender sig til:

    • Familier, der har oplevet tab af tætte relationer – f. eks. mistede forældre i barndommen, gentagne spontane aborter, tidl. mistede børn i graviditeten eller lang tids ufrivillig barnløshed.
    • Familier med sociale udfordringer - f. eks. i form af manglende netværk, svær opvækst, kommende alene mor, boligproblemer eller familier som har svært ved at skabe struktur i deres hverdag.
    • Familier, der oplever ubalance i parforholdet – f. eks. i et nyt, ustabilt eller konfliktfyldt forhold.
    • Familier, hvor en eller begge parter oplever psykisk ubalance - f. eks. i form af manglende engagement i graviditeten, negative tanker om barnet, der er på vej eller tidligere psykiske lidelser.
    • Familier, hvor enten far eller mor har kroniske lidelser.
    • Familier, der selv føler behov for tættere støtte som forberedelse til forældrerollen.

     

  • Hvad består tilbuddet af?

    I tilbuddet Baby på vej får du:

    Kort tid efter I har sagt ja tak til deltagelse, kontakter jeres sundhedsplejerske jer for at aftale dato og sted for personlig samtale.

    Vi sender jer en SMS for at minde jer om vores aftale.

    Livshistorier, drømme og forventninger er emner i første samtale. Samtalen finder sted i enten eget hjem eller i Børnecenteret efter jeres ønske.

    Første undervisning: Vis os din baby! Hvad ønsker I hver især for jeres kommende barn? At den arver fars rolige sind? Mors lyse hår? Ny læring via se, høre og tale.

    Hjemmebesøg: I graviditeten får I besøg af sundhedsplejersken, hvor fokus vil være på jeres forberedelse til barnets ankomst.

    Anden undervisning: Brug af vikle. Vi viser jer gode metoder til at trøste og være tætte med jeres baby og taler om fødslen. Efter kurset får I en fin strækvikle med hjem til brug efter fødslen.

     

     

  • Hvordan kommer vi med i tilbuddet?

    I kan blive henvist via jeres praktiserende læge ved den første graviditetsundersøgelse.

    • Tal med din jordemoder, som kan henvise dig.  
    • Ring selv og tag en uforpligtende samtale.
    • Er du i tvivl om Baby på vej er noget for jer, så er du meget velkommen til at kontakte Sundhedstjenesten på tlf. 57 62 75 90 eller mail sundhedstjenesten@ringsted.dk.

Kontakt: Sundhedstjenesten

Sundhedstjenesten
Hækkerupsvej 1
4100 Ringsted
Tlf.: 57 62 75 90

Sidst opdateret

07.03.2018